Læs højt

Uddannelser

Faglig supplering for HF og STX elever

Hvis du skal bruge din gymnasiale eksamen til at komme ind på en lang videregående uddannelse, kan den nemt udbygges med en supplerende overbygning (SOF).

SOF er et særligt tilrettelagt forløb på op til et halvt år, der giver dig adgang til at søge optagelse på de lange videregående uddannelser. Forløbet er for dig, der har en HF- eller STX-eksamen.

Du er selv med til at sammensætte din overbygning i forhold til dine uddannelsesønsker. Hvilke fag du skal læse på overbygningen, afhænger derfor af, hvilken universitetsuddannelse du ønsker at søge optagelse på efter din supplering. Du skal dog min. læse et ekstra fag på A-niveau og et ekstra fag på B-niveau.

Økonomi og SU

Det er gratis at læse SOF, hvis det er under 2 år siden, du har bestået din gymnasiale uddannelse. Hvis det er mere end 2 år siden, skal du betale kr. 550 pr. fag.

Hvis du har en almindelig gymnasial eksamen og ønsker at læse videre på en universitetsuddannelse kan du få SU i 4 måneder.

Du kan også nøjes med at supplere med et enkelt eller flere fag som enkeltfag. Her er det ikke muligt at søge om SU.

Fag

Se fagudbud her

Tilmelding

Hvis du ønsker at supplere med SOF er det bedst at booke en tid i vejledningen. Her kan vejlederen hjælpe dig med at tilrettelægge et forløb, der passer dig.

Book tid til vejleding