9. og 10. klasse for voksne

Er du over 25 år, og mangler du et eller flere fag for at kunne videreuddanne dig? Så er almen voksenuddannelse (AVU) måske noget for dig.

 

AVU består af en række kernefag og valgfag, hvor du kan tage et fag ad gangen eller kombinere flere fag.

 

Fagene afsluttes på niveauer svarende til 8.-10. klasse samt D-niveau. På AVU møder du andre voksne fra 25 år og opefter.

 

AVU-fag er adgangsgivende til EUD-uddannelser og HF.

 

 

Læs mere om AVU-fagene her

AVU online

Har du brug for fleksibilitet, kan du vælge at arbejde hjemmefra, når det passer ind i din hverdag.

 

Læs mere om AVU online her

Er du under 25 år

Er du under 25 år, kan du stadig deltage, hvis du opfylder bare en af nedenstående betingelser:

 

  • Du er selvforsørgende eller er, og bliver ved med at være, i deltidsbeskæftigelse i mindst 20 timer om ugen.
  • Du er på barsel og ønsker at følge enkelte fag.
  • Du er igang med en ungdomsuddannelse (fx KKU, EUD, STU eller EGU), men har behov for supplerende fag.
  • Du har gennemført en ungdomsuddannelse (fx KKU,EUD, STU eller EGU), men ønsker faglig opkvalificering.
  • Du tager hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for et enkelt avu-fag med undtagelse af følgende fag:
    • Dansk 
    • Dansk som andetsprog 

 

Tilmelding

For at blive tilmeldt undervisningen på AVU skal have en samtale med en vejleder. Ved samtalen finder I sammen ud af, hvilke fag og niveauer, du har brug for. Ønsker du at begynde på uddannelse i august, er der samtaler i maj, juni og august. Ved start på uddannelse i januar er der samtaler i december og januar.

Deltagerbetaling

På AVU skal du betale for hvert fag, du deltager i. Se priser for AVU fag her.

Optagelseskrav til AVU:

Du skal være fyldt 25 år og opfylde nedenstående krav:

AVU Basis

Ingen særlige krav til optagelse.

 

Men hvis du har dansk som dit andet sprog, skal du have bestået Danskuddannelse 2 eller Danskuddannelse 3, eller have tilsvarende danskkundskaber.

AVU G

Du skal have gennemført 8. klasse eller AVU basis.

 

Hvis du har dansk som dit andet sprog, skal du have bestået Danskuddannelse 2 eller Danskuddannelse 3 med karakteren 4, eller have tilsvarende danskkundskaber.

AVU F

Du skal have gennemført AVU trin G, 9. klasse eller tilsvarende niveau.

AVU E

Du skal have gennemført undervisning svarende til niveau F.

AVU D

Du skal have gennemført undervisning svarende til niveau E.

Kvinde ved bord

Book tid

Ønsker du at tilmelde dig til et hold, skal du have en samtale med en studievejleder.

Tre kvindelige studenter sidder under et træ og griner

Studieinfo

Vi har samlet en række af informationer, der er relevante, når man enten går på skolen eller ønsker at tilmelde sig en uddannelse. Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig i receptionen eller i studievejledningen.